WEB LAB er ét lille bureau, som har mange visioner på kundernes vegne.
Der er ikke langt fra ord til handling, så lad os da bare eksekvere!

Jeg har en klar ambition om at lave et fantastisk resultat, hver eneste gang.

Jeg er af den opfattelse at man enten “har det i sig eller ej”. Jeg tror på at jeg kan se hvordan ét rigtigt design og layout skal se ud, uanset om det er til print eller web.

Derfor vil jeg glæde mig rigtig meget til at du udforsker min nye web. Du er jo allerede godt i gang, så jeg ser frem til din henvendelse. Jeg står klar med råd, vejledning og ikke mindst, min kreativitet.

Klik på PORTFOLIO her eller i menuen, og lad dig inspirere. Her ligger udvalgte cases.

MIN HISTORIE

Jeg har tidligere, igennem mere end 10 år, været en del af den grafiske branche. Jeg var medejer af såvel reklame- som trykbureauer.

Efter en årrække med andre udfordringer, kom jeg til den konklusion at jeg savnede branchen. Jeg kan allerede nu se at mine tidligere erfaringer ikke er gået tabt, ej heller er mit netværk, som jeg stadig kan trække på.

Jeg har nu mit eget lille bureau, hvor jeg især fokuserer på design og produktion af websider, tryksager mv.

Jeg er glad for at være tilbage i branchen, og er sikker på at jeg kan være med til at gøre en forskel – naturligvis også for dig og din virksomhed.

HVORDAN KOMMER VI I GANG

Når vi er blevet enige om et samarbejde, så er der to måder hvorpå vi kan afregne. Det afstemmer vi inden vi starter processen op.

Enten kan du vælge at vi aftaler en fast pris, inden opgaven påbegyndes. Det kræver blot at jeg har modtaget alt materialet fra dig forinden, således at jeg kan danne mig et overblik over det samlede timeantal.

Alternativt, så har jeg et automatisk timesystem, der registrerer alt hvad jeg laver i forbindelse med din opgave. Så betaler du min faste timepris.

Uanset hvad du måtte vælge, så garanterer jeg dig at du får en fair pris. Jeg vil have rene linier fra første færd.

MINE KOMPETENCER

Uanset opgavens art, så har jeg blik for detaljen. Jeg spekulerer altid meget over hvilket kundesegment det handler om.

Nogle vil måske kalde mig krakilsk, men jeg insisterer på at levere det bedste, hver gang. Det er vigtigt for mig med dialog. Vi skal forventningsafstemme, inden opgaven påbegyndes. Ingen misforståelser.

Jeg tillader mig at sige at jeg til dato ikke har haft en utilfreds kunde. Det er meget vigtigt for mig. Gensidig tillid er nøglen til alt.

Forespørg mig også meget gerne om produktion af tryksager. Jeg har igennem en årrække opbygget et tæt forhold til trykkerier i såvel ind- som udland.

DER SKAL IKKE SÅ MEGET TIL HOS WEB LAB

EN STOL

EN STOL

Man må fin-tænke i ny og næ
BORD, BRILLER & MAC

BORD, BRILLER & MAC

Så kan der arbejdes
EN TELEFON

EN TELEFON

Så kan vi koordinere
VISITKORT

VISITKORT

Når vi mødes og fejrer resultatet
NYHEDER

Er du én af dem der har, eller snart skal have, produceret en web hos WEB LAB, så har jeg lavet noget nyt…

Køb et klippekort til løbende opdateringer af din web. Jo flere timer du køber ad gangen – jo billigere én timepris får du.

Du slipper for at tænke på om din web konstant er dynamisk – send det blot til mig, så er du opdateret og aktuel hele tiden.

Kontakt mig og hør nærmere?

SPØRG MIG BARE
KAN DU LIDE HVA' DU SER?

Hvis du har ris eller ros til min web eller de cases jeg præsenterer – gode idéer eller forslag til ændringer, så kontakt mig endelig. Konstruktiv kritik og ros kan jeg altid bruge til noget.

Man er vel egentlig ikke bedre end den seneste opgave?

Jeg tror på at man skal have et åbent sind, og indse at man altid kan lære nyt og blive bedre…det kan næsten ikke være anderledes?

Glæder mig til at høre fra dig.

KONTAKT MIG NU